Grundlag
VISIONEN
Områdeinstitutionen Aarup har kommunens bedste ”børneområde”,
hvor livsglæde og udvikling er omdrejningspunktet.
VÆRDIGRUNDLAGET
GLÆDE:
At føle sig som en del af en helhed, hvor humor og åbenhed i kommunikationen i hverdagen skaber trivsel og tryghed. At man har indflydelse og tager ansvar for sit arbejde - sammen lykkes vi, det giver arbejdsglæde.
MANGFOLDIGHED:
At vi rummer og anerkender hinandens forskelligheder, hvor mangfoldighed er en integreret del og en styrke for fællesskabet. Hvor respekt og forståelse er en del af hverdagen.
UDVIKLING:
At lære børnene at begå sig i sociale sammenhænge og i forpligtende fællesskaber.
Det betyder vi skaber lege- og læringsmiljøer som pirrer barnets nysgerrighed og undren. Vi giver barnet tryghed til at tro på – JEG KAN OG VIL.
At vi voksne har stærke faglige fællesskaber, hvor vi sammen tør undre os. Vi tager ansvar for os selv og for fællesskabet. Vi er åbne for nye ideer og for forandringer hvor kommunikation, vidensdeling, og uddannelse er en naturlig del af arbejdet.
(Udarbejdet april 2011)
MÅL
I 2013 er kulturen, læringsmiljøerne og pædagogikken tilrettelagt og indarbejdet på en sådan måde, at det giver optimale vilkår for at arbejde inkluderende.
Udviklingsstrategien skal danne grundlag for, at der skabes et fælles tredje og en fælles kultur for institutionerne i Aarupområdet. Det er vigtigt, at det bedste fra den enkelte institution bliver bevaret, men også der bliver tænkt nye og innovative tanker i forhold til læringsmiljøer og den måde pædagogikken tilrettelægges på.
Vi vil skabe Børnehuse i Aarup, hvor trivsel og sundhed er i fokus for både børn og voksne.
De enkelte afdelinger skal udarbejder konkrete mål for hvordan de vil arbejde med trivsel og sundhed.Trivsel og sundhed skal være et gennemgående tema, som skal tænkes ind i hverdagens små som store begivenheder. Sundhed skal bl.a. handle om kost og motion. Det skal også handle om gode venskaber og nære relationer, samt at tage ansvar for sig selv og hinanden.Der skal planlægges sociale arrangementer for medarbejderne.
Denne side er sidst opdateret: 26.10.2011